Imorgen skal vi hjem.

Det er sidste aften i Tokyo, i Japan i det hele taget. Imorgen ved denne tid er vi ved at boarde flyet på vej hjem!
Her kommer der lidt billeder fra de sidste dage. Der er en del kunst, og et tema der kunne kaldes Danmark i Japan. Og arkitektur!

TRYK her for billeder

Vi prøver at fatte det der med at have været afsted i et par måneder. Hvor lang tid der er gået og hvad vi har lavet i den. Den anden dag så jeg Departures, som er en virkelig god film om begravelsesritualer i Japan. Den så vi i foråret inden vi skulle til Japan, i Øst for Paradis, og vi var helt fortryllede, og glædede os bare endnu mere til hvad vi skulle over til. Og derfor var det virkelig underligt at se den og være her midt i det. Og vide hvad det var vi glædede os til.

I dag har Felix været sur fordi han fandt ud af at hans studie starter imorgen. Og vi er jo altså først hjemme onsdag sidst på eftermiddagen. Derfor går han glip af en masse undervisning og fordi han får for meget fravær skal han til en mere krævende eksamen. Det værste er at ingen har fortalt at de starter før d. 1. Så han har været træt af det!
Jeg har til gengæld fundet ud af, med hjælp fra den allerbedste Laura, at jeg skal vælge et valgfag inden imorgen. Og jeg skal have Antropologi og børn! Yay, hvor heldig kan man være? Det passer perfekt ind i alle pædagogik-fagene.

Selvom Felix var sur, tog vi ud for at se Tokyos fiskemarked. Vi kom sent afsted, så der var pakket sammen, men alligevel en fed stemning og masser af papkasser. Bagefter så vi en hulans masse høje og spændende bygninger inden vi tog en monorail ud til en ø fuldt med underholdning som fx lego discovery-center og en verden af 3D forlystelser.

I går var jeg i den lokale svømmehal her i Sugamo. Man kan finde meget på nettet med google translate og google street view! Svømmehallen lå  i et beboelseskvarter og ingen kunne noget engelsk og ingen skilte var på engelsk. Men jeg fik købt adgang til 2 timer og forklaret at jeg måtte leje en badehætte. I omklædningsrummet forsøgte tre gamle japanske damer at forklare mig et eller andet om mit håndklæde og min bikini, måske ville de sikre sig at jeg ikke gik ind i svømmehallen uden tøj på. Det er almindeligt at vakse sig med badetøj på. Men jeg aner ikke hvad de ville. Bademesteren kunne godt en smule engelsk og stak mig en badehætte som var 'for rent' - det betyder tydeligvis til låns, for det kostede ingenting. Han forklarede mig også hvilke baner der var til leg, hvilke til svømning og hvilke baner der var til at gå i! Vidunderligt at svømme for første gang i halvanden måned, bortset fra et kort dyp ved Amano Hashidate.
I mens var Felix ude for at prøve japansk internetcafé; Manga Kissa. Her får man sin egen bås på timebasis og så kan man spille diverse spil over nettet, se film, læse manga, købe billig mad, få sig en lur, et bad, få noget printet ud eller bare få lov til at bestemme hvad man vil se i fjernsynet og få lidt privatliv. De fleste japanere bor megatæt, og mange unge bor længe med deres forældre fordi det er så dyrt at leje noget selv. Felix ville vist helst have spillet fifa, men det fandt han ikke, så han måtte nøjes med at se Green Lantern.

Vi glæder os til at komme hjem. Felix glæder sig til køligere temperaturer og til at fortælle folk fra uni at det skal tage sig sammen og være bedre til at kommunikere og organisere. Vi glæder os til at se alle mulige mennesker som vi har været alt for længe væk fra, og vores lejlighed .Og vi glæder os til at lave mad i et rigtigt køkken!
Jeg er dog spændt også, på om jeg overhovedet kan huske hvordan det er at være i Danmark? Og på hvor hurtigt jeg bare gerne vil afsted igen. Uh, og på om der snart kommer nogle babyer hos Ditte og Signe!

Afslutning følger når vi er helt hjemme.

Tokyo desu

Der er nye billeder fra Tokyo her:

TRYK her for billeder.

Farvel til Kyoto og videre til Tokyo!

Hikone-jo er måske ikke imponerende, men smukt er det altså.

Vi nærmer os nu enden på ferien og rejsens sidste mål er nået. Selveste Tokyo! Vores anden uge i Kyoto var en blandet fornøjelse; noget var helt fantastisk og noget var mere træls. Der er heldigvis mest billeder af de gode ting.
Mandag, for en uge siden, var vi til Trine og Naoyas forlovelsesfest på en fancy sted i Osaka, og vi fik sagt ordentligt farvel til alle vores nye søde japanske venner. Det var en skøn aften med god mad og hygge og fest. Tirsdag var vi på Museum of Modern Art i Kyoto, og det var faktisk rigtig spændende. Endnu engang var vi heldige med en meget spændende særudstilling, som vi desværre ikke måtte tage billeder af. De næste to dage var vi på udflugter med tog. Både fordi vi ville udnytte vores japan-rail-pass, men også fordi vi faktisk efterhånden var en smule færdige med Kyoto. Første tur gik hele vejen op gennem bjergene med et sejt "wide-view"-tog. Det var en lang tur som tog hele dagen. Dagen efter tog vi en mindre udflugt til Hikone for at se deres gamle borg. Den var ikke imponerende, men turen var nu meget dejlig. De kan jo ikke gøre for at vi har større borge hjemme i Europa. hehe.
Under hele vores ophold i Kyoto havde vi været meget trætte af vores hostel som både var beskidt og fyldt med kryb, og fredag flød bægeret altså over. Vi flyttede på hotel den sidste aften, og fik så en sjov oplevelse ud af det. Vi må indse, at vi godt kunne vænne os til knap så "backpacker-agtige" forhold.

I lørdags gik turen med Shinkansen til Tokyo. Vi var spændte på hvad denne by kunne bringe os, og især om vi nu kunne få lov at bo godt den sidste tid. Området ved vores hostel var egentlig vældig rart, men allerede første aften var der kakkerlakker i køkkenet, så vi besluttede at handle. Søndag rejste vi således videre til nabo-området ()stadig i Tokyo...bare rolig) hvor vi nu bor på et dejligt hotel. Her er netop den renlighed, ro og privathed som vi har brug for i de korte perioder mellem dagenes vilde sightseeing ude i vanvittige Tokyo.

Efter indkvarteringen søndag nåede vi at besøge Tokyo Museum of Contemporary Art. Her var vi igen heldige med særudstillingen. Som den første af sin slags, handlede udstillingen om special effects i japanske film i 60'erne, 70'erne og 80'erne. Der var fyldt med modeller af monstre, kampfly, rumraketter og dinosaurer, og til sidst fik man lov at gå rundt i en hel lille mini-tokyo-by hvor tårnet var blevet smadret. Ærgerligt at udstillingen var på japansk, for der gemte sig stensikkert mere nørdeviden end man kan finde nogen steder!

...og nå ja, idag har vi set endnu en lille udstilling og oplevet den mest sindssyge fodgængerovergang i verden. 100.000 mennesker i timen krydser vejen der! Men det kommer der mere om næste gang vi lægger billeder ind. Nu har vi set en film på computeren og klokken er blevet sengetid. Glædelig mini-hedebølge derhjemme!

KLIK HER for billeder.

ps. Felix kæmper stadig med Dennis Jürgensens Dystopia på lydbogen, men efter besøg i museumsboghandler trænger flere bøger sig pludselig på. Cecilie har færdiggjort Stoleleg af Dan Ringgaard, men har stadig sådan halvt gang i flere bøger. Måske har vi bare for travlt til bøger i disse dage. Det er nok meget godt. :)

Første uge i Kyoto

(læs, eller gå direkte til link til billeder forneden)

Så er det søndag aften og vi samler op på den sidste uges oplevelser. Meget af det har vi billeder, men andre ting er vi nødt til selv at huske på. Det er ellers så smart i disse digital-kamera-tider, at man blot knipser et billede hvis man vil have en lille erindring. Men vi prøver nu på også at tage nogle billeder der også er gode ind imellem og også nyde det hele lidt uden kamera. Ofte løser det sig selv ved at kameraet løber tør for batteri. hehe
Efter tirsdag hvor vi undersøgte vores lokalområde og nærmeste tempel, tog vi på to lange gåture onsdag og torsdag i den østlige del af byen. Mellem den store flod i midten af byen og bjergene mod øst ligger både nogle spændende gamle bydele samt en forfærdelig masse templer og shrines. Byen indeholder altså samlet 2000 af sådanne steder, så der er nok at tage af.

Her kan man rense sine hænder i idylliske omgivelser.

Vi har fundet glæden ved de Zen-buddhistiske templers haver som arbejder med sten og sand på en spændende måde, så det er der vist en del billeder af. Men hurtigt bliver det kedeligt at se det samme igen og igen. Så kan selv de små ting være helt forfriskende. Som at gå langs "Filosofi-stien", en sti langs en lille flod, eller at fare lidt vild og ende i et anderledes område.
Fredag var vi på tur med Naomi, som viste os to, Trine og to amerikanere lidt rundt. Ved det flotte Kiyomizudera fandt vi, ved hjælp af vores guidebog, en sjov lille ekstra detalje. En art hellig sten som kan opfylde det man ønsker hvis man rører ved den. Finten var så at stenen var placeret i en kælder hvor der var totalt mørkt! Altså helt mørkt. Vi skulle holde fast i et reb langs væggen, ellers kunne vi ingenting gøre. Og så pludselig drejede vi om et hjørne dernede i de mørke gange og så den svagt oplyste sten. Alt var mørkt undtagen denne store runde sten. Hvis det ikke havde været for alle barneskrigene, ville det sgu have været helt magisk.

Om aftenen fredag tog i biografen nede i downtown Kyoto. Det var lykkedes os at finde et sted der viste den nye disney-pixar-film (Brave) kun med japanske undertekster. Filmen er under middel, men det er jo også svært for Pixar at holde fast i den høje kvalitet. Det var i hvert fald vildt rart at sidde i en mørk og kølig biograf for en stund.

Stakkels Felix fik nok for meget sol og varme, og vi måtte desværre aflyse vores aftale med Aya og udflugt til Uji med barbecue og alt muligt. I stedet blev vi hjemme under dynen og læste og hyggede. (Felix spillede mest bare computer)

En meget stor skulptur af Hinotori

I dag har Felix det heldigvis meget bedre, og det var jo heldigt når vi nu skulle på Manga Museum. Det var et spændende museum, og især var det virkelig interessant at opleve rigtig Kamishibai, en art japansk billed-fortælling som havde sin storhedstid i 50'erne lige indtil tv overtog markedet. Det foregår ved at fortælleren står med en ramme (sådan ½ gange½ meter ca.), og så stikker han enkelte tegnede billeder ind et ad gangen mens han akkompagnere med replikker og fortælling. Denne kunstform ligger naturligvis lige foran manga, og derfor var der lidt fokus på det her på museet. Det var især sjovt fordi denne sceance var for mindre børn og utroligt interaktiv. De skulle hele tiden svare på spørgsmål og råbe i munden på hinanden. Det var vildt fascinerende og skægt.

Nu har jeg vist skrevet nok for denne gang. Det der fylder mest i vores rejse pt. må siges at være den all-you-can-eat-pizza vi hev indenbords for adskillige timer siden. Puha, aldrig har så få spist så meget på så kort tid. :)

Hilsner fra J-Pan!

TRYK her for billeder!

ps. Cecilie har læst en hurtig krimi der lå ved vores værelse (x-files) og er nu tilbage til Dan Ringgaards bog om Jørgen Leth. Felix er gået igang med gode gamle Dennis Jürgensen og kæmpeværket Dystopia på lydbog.

Om rundrejse, skønhed og venlighed. Og lidt om insekter.

Den første dag i Kyoto er ved at være ovre. Vi sidder på vores værelse der er småt, gammelt og med larmende skydedøre - lidt noget skrammel, men det går også under betegnelsen charmerende. Inde ved siden af er der en baby der skriger, og udenfor går én forbi. I nat kunne vi høre når der kom cykler. Her er lydt.

Vi snakker om hvilke dele af huset der er indenfor, og hvilke der reelt set er udenfor, selvom der måske er tag eller en gangbro. Udenfor betyder noget med flere insekter, og ingen aircon. Men der er også forskel på hvor man har sko på, hvor man har slippers, hvor strømpesokker/bare tæer, og så de særlige toiletslippers. Det er et værre skiften sko for at komme i køkkenet eller på toilettet :)

Vi ankom i går aftes efter en lang dag med vandring med rygsæk, så vi var godt møre i benene og slubrende våde af sved. Vi fulgte nøje 'directions' fra internettet, men kunne ikke finde vores guest house - der er mange, rigtig mange, smalle gader i Kyoto. Vi spurgte os for, men det er ikke alle der kan engelsk. Vi fandt dog en venlig mand med en kæk brun læderrygsæk og en pose fra Andersen - en japansk bagerikæde. Han gjorde det til dagens gode gerning at vise os at han vidste hvor der lå et guest house, i et voldsomt raskt tempo for vores ømme fødder. Og han fandt det, men det var desværre ikke det rigtige sted. Ejeren af det falske guest house vidste dog godt hvor det rigtig lå, så han fulgte os venligt til døren.
I Japan er det ikke almindeligt at kunne betale med visa, og da vi stadig tror vi kan det alle vegne, havde vi ikke nok kontanter, og så måtte vi i 7/11 for at hæve. Da vi kom tilbage havde den flinke mand med rygsækken været forbi. Han havde købt slik og øl fordi han havde været så fræk ikke at hjælpe os til det rette sted! Så havde han til gengæld fundet frem til det i sin iver efter at være venlig! Vi var helt forbløffede!

Således var vi godt hjulpet ind i Kyoto.
Men vi var lidt spændte på om vores guest house kunne leve op til vores efterhånden høje standard. En underlig mangelfuld belysning fik det til at virke ganske skummelt, og brusekabinen, der er placeret i hvad der kategoriseres som udenfor, var fuld af myg. Vi har fået for vane at kunne sænke os ned i 40 grader varmt vand efter grundig skrubning sammen med japanere! Og en smule insekt-paranoia lurer nogle gange under overfladen. Vi forsøger at holde os inde i civilisationen :)
Til gengæld står der på vores værelse en radio fra 1970'erne, og vores sengetøj er chokoladebrunt. Og futonen er en dobbeltfuton med dobbeltdyne. Måske er dette faktisk dette guest house's fineste suite, for vi har vores egen afdeling med stengulv (udenfor) og thesæt.
Her skal vi være de næste 11 dage. I dag har Felix lavet en plan for hvad vi gerne vil lave hvilke dage. Jeg hjalp. Vi har et par aftaler, og så er der uendelige mængder af smukke ting at se. Så Felix kigger på kortet, kigger i guidebogen, kigger på nettet, og så på kortet igen. Jeg har fundet ud af at jeg godt kan lide hans planer, så jeg begyndte på en krimi jeg fandt på værelset.

Endnu en smart teknisk Japan-detalje: toiletterne her er forsynet med en vandhane ovenpå, således at når cisternen genopfyldes når man har trukket ud, kan man lige vaske hænder i vandet inden det bliver til toiletvand! Genialt. Vi så desuden to små japanske tvillinger på ca. 1,5 år. De havde ens kjoler på, men de var begge for store så der sad en tøjklemme i nakken på kjolen så den blev strammet ind.

Jeg vil også kort fortælle om hvad vi lavede inden vi kom til Kyoto, efter vi forlod Nara.
Lørdag var vi til fyrværkeri-festival i Osaka, der er en årlig begivenhed som et led i al sommer-festivitas'en. Vores ven Mihaela siger at alle festivallerne skyldes at der i gamle dage var mange sygdommen i den varme sommertid. Denne del viste sig at være en kæmpe folkefest. Vi tror der var 55.00 tusind mennesker langs flodbreden, med presenninger og køletasker, skyggetelte og kameraerne klar. Vi var der 4 timer inden fyrværkeriet startede for at få en plads sammen med en masse japanere og andre unge der er internationalt "minded" som det hedder. Og der var boder med nudler, friturestegt mad, candyfloss og agurk på en pind. Fyrværkerishowet var noget af det vildeste! De havde forsøgt sig med at få raketterne til at ligne ting, hjerter og vandmeloner og den slags. Desværre var det svært at tage billeder af, men det var vilde waw-momenter!
Bagefter var det i sig selv en oplevelse at se så mange mennesker blive gelejdet tilbage i subwayen og hjem.

Efter en overnatning tilbage på elskede Mikado Hostel tog vi til Amano Hashidate; en af Japan 3 bedste udsigter, i en eller anden klassifikation. Vi ville udnytte at vi kan køre gratis med alle statsbaner. Stedet udmærker sig ved at være en bugt der krydses af en lang tange med fyrtræer og badestrand. og tangen ligner noget med en drage oppe fra udsigtspunkterne, hvis man vel og mærke stikker hovedet mellem benene :)
Vi boede på det skønneste Youth Hostel hvor der boede mest familier og gamle damer. Der var fælles spisesal og alle japanere fik fælles mad. Det var lidt som at være på hyttetur.

Men ellers skulle i tage at se billederne!
TRYK HER: for at se billederne

P.s I dag har vi præcis 3 uger til vi rejser hjem! Sikke vi har været væk længe, og vildt alt det vi stadig har til gode! Og om en uge starter Oscar, min lillebror, på efterskole!
P.p.s. Felix vil gerne fortælle at vi havde købt en gave til Hotel Mikado da vi rejste til Nara. Fordi de var så søde, en hel måned :)

Expo Park og Nara

Halløjsa igen! Lang tid siden. 

Siden sidst har vi fået nydt i de sidste dage i Osaka og er taget til Nara hvor vi nu har været siden mandag. vi har en enkel dag tilbage her inden vi tager en smuttur tilbage til Osaka for en enkel dag. 

Det har været virkelig dejligt at se et halvt andet Japan end den storby vi indtil videre har oplevet. Nara er en meget lille by, som så til gengæld har ikke mindre end 7 world heritage sites. Endelig har vi oplevet de enormt store og utroligt gamle templer i skyggen af bjerge og skov, befolket med nuttede hjorte og dejlig stemning. 

Vi har taget en skrækkelig masse billeder og her er et fornuftigt udpluk af dem. 

TRYK her for billeder

Universitetet, Grillaften og Tezuka museum

Hej igen alle sammen. Siden sidst er der faktisk sket en del spændende ting, og der er heldigvis billeder af det meste. Vi taler meget om, at det kunne være sjovt at være i stand til at bevare mere end billeder. Lyde og bevægelser er selvfølgelig en mulighed, men også dufte kunne være interessant at tage med hjem - eller lægge online.
I mandags var vi så heldige at besøge Osaka Universitet og både møde en masse søde danskstuderende japanere (!) og have en hyggelig og spændende samtale med en af underviserne. Cecilie fik fyret alle sinde kloge spørgsmål af og Felix kunne heller ikke holde kæft.
Tirsdag shoppede vi en masse...måske gaver...hvem ved. Det er fedt at bruge penge. Igår var det onsdag, og her havde vi en hyggelig dag i selskab med Trine. Vi sludrede, udforskede vores snuskede kvarter og til sidst havde vi grillaften sammen med alle de søde folk fra vores hostel. De er så gode ved os.
Idag har vi fået ordnet vores togpas som vi skal igang med at bruge på mandag. Vi havde dummet os gevaldigt med nogle datoer og kunne faktisk kun håbe på at de ville være søde mod os, så vi ikke bare havde spildt de 8000 kr. det kostede (!) Men de var heldigvis venlige som altid, og snart begynder vores mere rejsende del af rejsen.
Ellers er dagen idag gået med at besøge det spændende Tezuka museum lidt uden for byen. Osamu Tezuka var, hvis nogen ikke ved det, "The God of Manga" og kan bedst sammenlignes med vestens Walt Disney og Carl Barks til sammen. Intet mindre. Ja, han er faktisk mere en "manga-gud" end en "manga-konge" i japanernes øjne. Spændende sted hvor man heldigvis godt måtte tage billeder.

TRYK her for at se billederne.